Nationalt

Vi har også vores kampe

Vores egne mærkesager udspringer alle af et ønske om at sikre, at alle har adgang til god og kvalificeret retshjælp. Det ser vi som et af de vigtigste skridt i kampen om at øge retssikkerheden for alle, ikke mindst socialt udsatte og borgere med lav indkomst, som ikke er i stand til at betale for juridisk rådgivning. Vi oplever desværre en række barrierer, som skal nedbrydes, før det ønske kan blive en realitet. Nogle af disse mærkesager er relaterede til den daglige drift af retshjælpstilbud, og andre knytter sig mere til kvalifikationer og kompetencer, samt udbredelse af retshjælpstilbud.

Driftsmærkesager

Vi kæmper for at sikre bedst muligt vilkår til drift af retshjælpsorganisationer. Drift er en helt fundamental og uundværlig del af det at drive en retshjælp, og uden gode rammer for driften, kan vi ikke hjælpe udsatte og andre borgere med deres juridiske problemstillinger. Retshjælpsorganisationer er i høj grad baseret på frivillighed og er typisk dybt afhængige af tilskud fra offentlige puljer og private fonde. Det skaber en række udfordringer i forhold til at skabe og sikre en solid drift, som kan understøtte og styrke rådgivning, og i sidste ende er driften derfor afgørende for den hjælp borgerne kan få.

Hvorfor er det vigtigt med kvalificerede juridiske ledere:

  • Sikrer kvaliteten af rådgivningen og sagsbehandlingen.
  • En nødvendighed for at opretholde organisationens høje antal af frivillige / praktikanter, tiltrække nye medarbejdere og oplære disse samt sikre at de frivillige har adgang til effektive og kvalificerede sparringspartnere
  • Essentielt fordi en juridisk leder, skal godkende de jurastuderendes svar og sagsbehandlingsskridt inden disse videregives til klienten eller igangsættes.

Hvilke konsekvenser har det med skiftende ledere?:

  • Det kræver mange ressourcer kontinuerligt at skulle rekruttere og oplære nye ledere – og organisationen løfter færre trin 2 og 3 sager i ledernes oplæringsperioder.
  • Skiftende ledere mindsker sammenhængskraften i rådgivningen og sagsbehandlingen
  • Skiftende ledere er frustrerende for vores frivillige medarbejdere, som ønsker en fast og stabil sparringspartner.
    • I yderste konsekvens betyder konstante lederskifte også et tab af frivillige
  • Det er desuden vigtigt for borgerne med kontinuitet i sagsbehandlingen, og borgerne kan vælge at fravælge retshjælp, hvis de møder nye rådgivere gentagne gange.
  • Skiftende ledere medvirker samtidig til et tab af værdifulde erfaringer og viden om retshjælpens praksisser, som tager tid at opbygge.

Hvorfor er det vigtigt, at de får en ordentlig løn:

  • Vigtigt for at opretholde ledernes timeantal til at dække åbningstiderne
  • Vigtigt for at fastholde den samme leder i minimum 2 år
    • Herunder for at fastholde samt tiltrække dygtige og kvalificerede ledere – der ellers søger videre, når de får tilbudt mere i løn andetsteds.
  • Lønnen skal følge inflationen, da lederne ellers i praksis falder i løn fra år til år.
  • Det nuværende lønniveau for lederne stemmer ikke overens med deres markante arbejds- og ansvarsbyrde.

Hvorfor er det vigtigt, at sikre pension til lederne?

  • Fordi hvis lederne ikke bliver tilbudt pension, så mister de en indtægt
  • Manglende pension påvirker arbejdsforholdene samt arbejdsglæden à og dermed hvor længe det er muligt at fastholde lederne.
  • Desuden vil en pensionsordning øge sandsynligheden for at vi kan tiltrække nye kvalificerede ledere.

Fordi det er problematisk, hvis der ikke gives nok midler til, at retshjælpsorganisationerne kan leve op til de krav der stilles. Det kan nemlig i sidste ende betyde, at borgerne / klienterne ikke får den rådgivningsindsats, som de behøver og har krav på. Det er derfor essentielt, at forholdet mellem midler og krav er proportionelle. Det er fx problematisk, hvis der ikke gives nok midler til at dække lønudgifterne til de juridiske ledere. Det betyder nemlig, at lederne kun vil være på arbejde i dele af retshjælpens åbningsperiode, hvorfor der vil være perioder / tidsrum, hvor de frivillige ikke har mulighed for at gå til en leder for supervision. I disse perioder stilles der derfor ekstra store krav til de frivillige – hvilket fx betyder, at én af dem skal være færdiguddannet. Det kan dog være svært at tiltrække denne form for arbejdskraft, da færdiguddannede hovedsageligt vælger betalte stillinger og dermed fravælger frivilligt arbejde. Overordnet betyder det, at der kan forekomme perioder, hvor klienterne ikke får den bedst mulige rådgivning, hvilket vi ikke finder tilfredsstillende.

  • Administrative medarbejdere varetager mange vigtige opgaver som fx at varetage organisationens økonomi, den interne koordination, den løbende rekruttering af nye medarbejdere samt den daglige drift.
  • Vigtigt med administrative medarbejdere, da de juridiske ledere ikke har mulighed for at varetage de ovennævnte opgaver; hverken kompetencemæssigt eller tidsmæssigt, hvis den juridiske rådgivning ikke skal lide nød.
  • Vigtigt for at opretholde et rekrutteringsflow
  • Vigtigt for at sikre, at vi lever op til de formelle krav der stilles til retshjælpsorganisationer, fx ift. arbejdsmiljø
  • Vigtigt for at sikre, at vi bruger vores tildelte midler korrekt og sørger for at rapportere rettidigt og tilfredsstillende –ift. både regnskaber, afrapporteringer, statusrapporter m.v. Det er nemlig en tidskrævende proces, og det kan være svært at nå inden for den tid, som midlerne rækker til.
  • Vigtigt med ordentlige værktøjer for at kunne udføre et ordentligt stykke arbejde – både tekniske værktøjer som en god internetforbindelse, gode computer og telefoner samt fx juridiske bøger og mulighed for at efteruddanne vores medarbejdere.

    En dårlig internetforbindelse kan fx forstyrre og i værste tilfælde forhindre sagsbehandlingen og arbejdsgangen. Telefonerne er nemlig bundet op på internetforbindelsen, hvorfor en dårlig internetforbindelse kan betyde, at borgerne ikke kan komme i kontakt med os, hvilket ikke er tilfredsstillende!

    Problematisk for organisationens ry, rygte og ambitioner, da en borger aldrig må gå forgæves efter hjælp og kan i sidste ende betyde et tab af klienter, da borgerne ikke ringer igen, hvis de flere gange har oplevet ikke at kunne komme igennem til os.

  • Retshjælpskontorerne kan ikke få aktivitetstilskud til alle sagsområder – og en række sagsområder, f.eks. verserende forvaltningssager er undtaget aktivitetstilskud, selvom der er en stor efterspørgsel på juridisk bistand til dette. På grund af den store efterspørgsel på bistand i verserende forvaltningssager, giver det ingen mening, at retshjælpsadvokater ikke må yde bistand heri. Derfor er det vigtigt at ændre fordelingen af aktivitetspuljen til retshjælpskontorer, så incitamentet til at yde rådgivning på flere sagsområder – særligt forvaltningssager – fremmes, og der sker en mere fair fordeling af midlerne. Alternativt kan aktivitetspuljens andel af de samlede midler ændres på bekostning af de andre puljer.

Retshjælpsmærkesager

Vores retshjælpsmærkesager handler alle om at styrke udbredelsen og kvaliteten i retshjælp, så alle der har brug for det, har adgang til gratis retshjælp af høj kvalitet. Vi tror blandt andet på, at en kombination af forskellige fagkompetencer kan være med til at skabe den helhedsorienterede indsats, som sikrer, at flest mulige kan få hjælp til netop deres problematik.  Vi tror også på at gode værdier og etiske retningslinjer er helt afgørende for at øge kvaliteten og borgernes retssikkerhed.

Hvorfor er det vigtigt at kæmpe for en kvalificeret offentlig retshjælp?

Fordi det stadig ikke er alle borgere, der har gode og lige muligheder for at få offentlig retshjælp, og da der generelt set mangler kendskab til mulighederne for at søge gratis juridisk rådgivning blandt borgerne. Hvis flere borgere var informeret om deres muligheder for gratis juridisk rådgivning, ville mange problemer kunne løses tidligere, end det ofte er tilfældet i dag. For de socialt udsatte borgere, som retshjælpsorganisationer hjælper, kan rod i økonomien og manglende overblik over deres egen sag og rettigheder være medvirkende til, at de fastholdes i en udsat position, hvor de er afhængige af samfundets økonomiske støtte.

Det koster samfundet penge at have borgere, der ikke har en afklaring på deres juridiske og økonomiske situation. Det er i denne forbindelse også vigtigt, at retshjælpsorganisationerne er klædt ordentlig på til at kunne varetage borgernes problematikker, samt at borgerne har let adgang til de oplysninger de måtte have brug for. Den Sociale Retshjælps Fond mener at vores mærkesager for / forslag til at sikre en kvalificeret offentlig retshjælp vil kunne være med til at sikre borgernes retssikkerhed.

  1. Vigtigt med etiske regler for at kvalitetssikre det juridiske rådgivningsarbejde som borgerne tilbydes
  2. Essentielt med tilstedeværelse af uddannet jurist til at supervisere arbejdet for at sikre kvaliteten af rådgivningen og dermed borgernes retssikkerhed
  3. Vigtigt med gennemsigtighed på retshjælpsområdet, da det er afgørende for, at borgerne på forhånd ved, hvilken juridisk bistand de kan forvente fra det sted, de henvender sig til
  4. Vigtigt med et bedre samarbejde mellem retshjælpsorganisationer og advokatvagter, da det gør rådgivningstilbuddene bedre for borgerne og styrker dermed deres retssikkerhed. Det effektiviserer derudover begge rådgivningstilbud.
  5. Vigtigt med bedre henvisningsmateriale internt mellem retshjælpsorganisationer for at sikre, at borgerne ikke kommer til at gå fra den ene hjælpeinstans til den anden pga. manglende ressourcer. Derfor skal retshjælpsorganisationer dele viden og samarbejde om at sende borgerne det rigtige sted hen.
  6. Vigtigt at beskytte retshjælpsorganisationers klienter på lige fod med advokaters for at sikre både klienterne og rådgiverne bedst muligt. Det faktum at retshjælpsorganisationer ikke er underlagt tavshedspligt kan nemlig skabe utryghed for både klienter og rådgivere. Det kan derudover skabe en ufuldstændig rådgivning, hvis rådgiveren fx får mangelfulde oplysninger af klienten i frygt for oplysningspligt. Den nuværende situation, hvor retshjælpsorganisationer ikke er underlagt tavshedspligt betyder nemlig, at Politiet fx kan kræve at retshjælpsorganisationer giver oplysninger omkring klienters kriminelle forhold, hvilket advokater modsat er beskyttet mod, da de er underlagt tavshedspligt.

For at sikre alle parter på bedste vis mener vi, at det er lige så vigtigt, at retshjælpsorganisationer ligeledes bliver underlagt tavshedspligt.

  1. Vigtigt at skabe et bedre samarbejde til offentlige myndigheder, da det vil være til gavn for borgerne og samtidig vil gøre alles arbejde mere effektivt
  2. Vigtigt med muligheden for at give honorar til rådgivere, særligt i områder udenfor universitetsbyerne, hvor det er vanskeligt at rekruttere, da det kan være med til at sikre, at der er lige muligheder for gratis juridisk bistand, lige meget hvor i landet borgerne bor. Dermed sikres borgernes retssikkerhed.

Forskellige målgrupper har forskellige behov – fx i forhold til specialiseringsgrad. Det betyder, at juridisk bistand fx ikke kan løse alle problemer hos nogle klientgrupper, hvorfor hjælpen bør betragtes som helhedsorienteret. Hermed menes der, at det er væsentligt at anerkende vigtigheden af andre fagkompetencer, såsom socialrådgivere, i retshjælpsregi.

Socialrådgivere

Vi har i over 10 år kæmpet for, at socialrådgivere skal have mulighed for at yde rådgivning i retshjælpsorganisationer, så længe de holder sig inden for deres kompetenceområder (altså socialretlige områder) samt selv afholdt omkostningerne hertil via egne midler eller særskilte puljer. Vi mener, at det er en stor gevinst at have socialrådgivere tilknyttet, grundet det store antal socialretlige sager samt det store behov for en social indsats, som typisk er forbundet med retshjælpsklienter. Det store behov for en social indsats skyldes, at mange af retshjælpsorganisationernes klienter er socialt udsatte. Behovet herfor underbygges endvidere i en rapport af Ole Hammerslev og Stine Piilgaard Porner fra 2020 om borgernes adgang til hjælp og juridisk bistand, hvor det slås fast, at borgerne har et stort behov for at have andre end jurastuderende tilknyttet (som fx socialrådgivere).

HA.JUR.

En del retshjælpsorganisationer tilbyder ikke blot juridisk rådgivning, men også gældsrådgivning, hvorfor de også får mange økonomiske henvendelser. Af den årsag mener vi, at det vil være meget givende at have HA.jur.-praktikanter tilknyttet, da de både har økonomiske og juridiske kompetencer, og dermed vil kunne rådgive inden for begge områder. Det vil kunne betyde, at det vil være muligt at ansætte færre medarbejdere, og samtidig få samme arbejdsmængde lavet, hvilket i sidste ende kan resultere i en økonomisk besparelse. Derfor argumenterer vi for vigtigheden i at anerkende behovet for HA.jur. studerende i retshjælpsorganisationer.

Det er vigtigt, at alle landets borgere har lige adgang til gratis juridisk bistand, da det ellers udgør et stort retssikkerhedsmæssigt problem for de borgere, der bor i kommuner/landsdele, hvor der ikke er tilgængelige retshjælpstilbud. Som det ser ud nu, er muligheden for retshjælp desværre ulige geografisk fordelt, hvorfor der i nogle områder ikke er mulighed for at opsøge et retshjælpskontor. Det er særligt problematisk for udsatte borgere, der dermed ikke har mulighed for at få den fornødne hjælp og bliver overladt til sig selv. Af den grund er det vigtigt at udbrede retshjælpstilbuddene til hele landet – eventuelt ved at etablere udkørende/opsøgende retshjælp.