NYHEDER 2012

Årsrapporten 2011
Du kan få et overblik over vores resultater for 2011 samt visioner for indeværende år i Årsrapporten 2011 som du kan finde HER.

Nye lokaler
Vi er i januar flyttet til nye lokaler i Aarhus for at gøre plads til de mange frivillige og praktikanter der er tilknyttet i Aarhus. Vores kontor findes nu på adressen A. Hertzums Vej 2, 8000 Aarhus C 

Bestyrelsesmøde for DSRF og DSG
DSRG og DSG holdt i januar bestyrelsesmøde hvor bl.a. organisationens strategi blev diskuteret.

Rekruttering af frivillige
DSRF og DSG rekrutterer i januar og februar nye frivillige til arbejdet med juridisk rådgivning og gældsrådgivning.

Socialt bedrageri
Vi mener, at socialt bedrageri er forkert og bør stoppes. Men vi oplever også, at fejludbetalingerne i mange tilfælde skyldes komplicerede regler og uklare retningslinjer, som borgerne ikke kan gennemskue. Derfor sender vi i januar nedenstående henvendelse  til medlemmerne af Folketingets beskæftigelsesudvalg: Forebyggelse af socialt bedrageri

Projekt Sagsomkostninger
I februar offentliggør DSRF og DSG Projekt Sagsomkostninger 2011. Rapporten er udarbejdet af Innovationsafdelingen. Rapporten undersøger, hvilke utilsigtede konsekvenser sagsomkostningerne har for de tidligere indsattes muligheder for resocialisering. 

Henvendelse til beskæftigelsesministeren
I forbindelse med den igangværende kontanthjælpsreform har vi, pr. 24. februar, sendt en henvendelse til social- og beskæftigelsesministeren angående den manglende afskaffelse af ungeydelsen. Læs henvendelsen HER.

Bestyrelsesmøde for DSRF og DSG
DSRF og DSG holdt i februar bestyrelsesmøde hvor bl.a. organisationens strategi blev diskuteret.

Rekruttering af praktikanter
DSG søger netop nu praktikanter til kontorerne i Aarhus og København i efterårssemestret. Vi udbyder en række spændende stillinger, hvor du får mulighed for at få praktisk erfaring inden for dit studieområde, samtidig med at du hjælper andre.

Undervisning af medarbejderne hos Missionen blandt hjemløse i gældsrådgivning
DSG har i februar været ude og undervise blandt andet nye medarbejder hos Missionen blandt hjemløse i hvordan man yder gældsrådgivning til deres beboere/brugere.

Afrapportering: Den Sociale Retshjælps Gældsrådgivning
DSG har afleveret afrapportering og regnskab for 2011 til Socialministeriet i april.

Donation fra Tryg Fonden
DSRF og DSG modtager i april brandslukkere fra TrygFonden til kontoret i København

Gældsrådgivning for unge hos Sputnik på Nørrebro i København
DSG har efter anmodning fra Sputnik på Nørrebro i København afholdt et undervisningsforløb i april for deres unge bruger i privat økonomi herunder budgetlægning.

Den Sociale Retshjælp bliver 5 år
DSRF og DSG  inviterede 1. maj sine nærmeste samarbejdspartnere og alle medarbejdere til at fejre vores 5 års
fødselsdag med det helt store kagebord og grillede pølser.

Bestyrelsesmøde for DSRF og DSG
DRSF og DSG holdt i juni bestyrelsesmøde hvor bl.a. organisationens strategi blev diskuteret samt nye tiltag, nye medarbejdere m.v.

Tilskud fra Aarhus Kommune
DSRF og DSG modtager i juni 30.000 kr. i tilskud til frivilligt socialt arbejde efter § 18 i Lov om Social Service fra Aarhus Kommune.

DRSF og DSG udsender sit eksterne nyhedsbrev
Vores eksterne nyhedsbrev omhandler denne gang blandt andet temaet socialt bedrageri. 

DRSF og DSG i radiodebat om socialt bedrageri
Vi har i august deltaget i en radiodebat om socialt bedrageri grundet den ekstra fokus der er kommet på netop dette område herunder også de mange henvendelser vi har fået fra borgere rundt om i landet. Her argumenterer vi for, at kommunerne slækker på retssikkerheden i sager om socialt bedrageri.

Ny studieretning i praktik
I efterårssemestret 2012 vil i alt ti praktikanter yde gældsrådgivning på kontoret i Aarhus, heriblandt ni finansbachelorer og vores første studerende fra cand.merc. i International Economic Consulting.

Rekruttering af frivillige
Vi rekrutterer netop i august og september nye frivillige til arbejdet med gældsrådgivning og
juridisk rådgivning. Se stillingsopslagene for yderligere information, hvis du er interesseret i at bruge dine kompetencer til at hjælpe andre.

Forældelseskursus hos Bech Bruun
En stor del af vores frivillige og praktikanter i Aarhus har været til forældelseskursus hos Bech Bruun ved Lars Lindencrone torsdag d. 27. september. Her gennemgik vi nogle af de nye forældelsesregler, der har relevans for vores arbejde, så vores viden nu er helt opdateret. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere og frivillige altid er klædt ordentligt på til deres arbejde.

DSG får tildelt midler fra Social- og Integrationsministeriet
DSG får i september reservation fra 2. omgang af puljen for etablering af en frivillig gældsrådgiver. Perioden løber i fire år og der tildeles 900.000 kr. pr. år.

Rekruttering af praktikanter
Vi søger netop nu praktikanter til kontorerne i Aarhus og København. Vi har en række spændende stillinger, hvor du får mulighed for at få praktisk erfaring inden for dit studieområde, samtidig med at du hjælper andre. Se stillingsopslagene for yderligere information.

Det første år er gået i Fængselsrejseholdet
Vi har i oktober afleveret sin første afrapportering for Fængselsrejseholdet, der har haft et fantastisk første år, og vi glæder os til at kunne forsætte det gode arbejde.

Ansættelse af nye frivillige
Vi har først i oktober afsluttet ansættelsesrunderne for frivillige, hvilket har resulteret i 13 nye Juridiske Managere til afdelingen i København og 25 nye frivillige Gældsmanagere og Juridiske Managere til afdelingen i Aarhus. Vi er glade for den store interesse
for at hjælpe andre, og vi ser meget frem til at byde vores nye kolleger velkommen.

Det første år er gået i Det Juridiske Rådgivningsteam
Vi har i oktober afleveret sin første afrapportering for Det Juridiske Rådgivningsteam, der har haft et godt første år, og vi glæder os til at kunne forsætte det gode arbejde.

Rekruttering af it-frivillig
Vi søger i oktober nu en it-frivillig til kontoret i Aarhus. Arbejdsopgaverne vil være særdeles afvekslende, men dit primære ansvar vil være at supporte og videreudvikle vores it-systemer, så vores rådgivere har de bedst mulige arbejdsbetingelser.

CompanyDATING
En repræsentant fra Sekretariatet og en af vores Gældsmanagere deltog i oktober på messen CompanyDATING på Business
& Social Sciences ved Aarhus Universitet. Her kunne de studerende ”speeddate” forskellige virksomheder, der havde ledige praktikstillinger eller studiejobs. Her sikrede vi os mindst en ny praktikant og skabte kontakt til flere potentielle kandidater.

Socialstyrelsen afholder gældsnetværksmøde på Fyn
DSG deltager i oktober i gældsnetværksmødet for alle de nye 11 gældsrådgivningsorganisationer afholdt af Socialstyrelsen omkring den nye pulje.

It-frivillig ansat
Kontoret i Aarhus har i oktober ansat en frivillig it-studerende, som fremover vil supporte organisationens medarbejdere mht. it.

Debatindlæg i Politiken vedr. sagsomkostninger
Innovationsafdelingen har fået i november bragt et debatindlæg i Politiken, der sætter fokus på sagsomkostningers
effekt på muligheden for resocialisering af tidligere indsatte. Læs debat indlægget HER.

Ændring i forhold til kontanthjælp
Afgørelse fra Ankestyrelsen: Gældende fra 1/9-2012. Kontanthjælpsmodtagere, der har optaget eller optager et forbrugslån, skal
betale kontantydelsen tilbage. Dette er fordi, det betragtes som en formue, og når man har en formue, skal denne benyttes, inden man er berettiget til at modtage kontanthjælp. 

DSRF og DSG i KBH er indstillet til en pris for Årets sociale engagement
DSRF og DSG er i november blevet indstillet til en pris for årets sociale engement, man kan se en lille video via dette link 

DSRF og DSG holder repræsentantskabsmøde
DSRF og DSG afholdt i november repræsentantskabsmøde, hvor bl.a. året der er gået blev fremlagt.

Bestyrelsesmøde for DSRF og DSG
DSRF og DSG holdt i november bestyrelsesmøde hvor bl.a. organisationens strategi blev diskuteret, afrapporteringer, nye ansøgninger, tiltag m.v.

Nye uddannelsesretninger i praktik
Til forårssemestret 2013 har vi for første gang ansat tre multimediedesignere og en webudvikler i praktikstillinger på kontoret i Aarhus. Multimediedesignerne skal hjælpe med at optimere vores kommunikationsmateriale, så vi får kommunikeret vores budskaber og tilbud om hjælp klart ud til målgrupper og magthavere. Sammen med en it-teknolog skal webudvikleren bidrage til at videreudvikle vores it-struktur, herunder hjemmeside og intranet, så rådgiverne får de bedst mulige arbejdsbetingelser. Vi glæder os meget til at se, hvad de nye studieretninger kan bidrage med.

Henvendelse fra DSG til Karina Lorentzen
Vi har henvendt sig til Karina Lorentzen, folketingsmedlem for SF, med opbakning og ændringsforslag til hendes forslag om autorisationsregler for finansielle rådgivere. Læs henvendelsen HER.