NYHEDER 2018

DECEMBER

 

Fundraisingkursus
Den 12. december var HR- og Innovation til Fundraisingkursus hos Frivilligcenter Aarhus. Her fik vi gode råd, tips og tricks til hvordan man skriver en god ansøgning og får fanget fondenes interesse. Det er med stort gå-på-mod at vi vil bruge denne nye viden i vores fremtidige arbejde, og vi er spændte på om det kaster resultater af sig.

Møde med NVVK
Direktør Sandy Madar blev slet ikke færdig med at tale om mulige samarbejdsmuligheder med NVVK den 10. december. Den 11. december tog hun derfor til Haag for at fortsætte samtalen med NVVK og flere af deres medlemsorganisationer.

Møde med MABS OG NVVK
Den 10. december fandt direktør Sandy Madar også tid til at mødes med NVVK og MABS. NVVK er en hollandsk organisation, som
søger at øge kvaliteten af gældsrådivning. MABS står for “Money Advice and Budgetting Services”, og de yder gældsrådgivning til Irlands borgere. Sandy deltog i mødet i kraft af hendes titel som præsident for ECDN, og det blev diskuteret hvordan ECDN, NVKK og MABS kan samarbejde i fremtiden.

På besøg hos EU-kommissionen
Den 10. december var direktør Sandy Madar i kraft af hendes nye titel som præsident for ECDN i Bruxelles. Her havde hun bl.a. et
møde med EU-kommissionen, hvor hun sammen med ECDN-repræsentanter for Irland og Holland præsenterede ECDN og de projekter, som organisationen har i tankerne. Vi blev taget godt i mod og glæder os til at se, om vi kan skabe et varigt samarbejde med kommissionen. 

Møde med Finance Watch
Direktør Sandy Madar var d. 10. december til møde med Finance Watch, en europæisk NGO, der kæmper for bedre forhold på gældsområdet.,Vi var utroligt imponerede over deres visioner, og hvad de allerede har opnået, og håber vi sammen kan skabe forandringer på gældsområdet til glæde for hele Europa.

 

NOVEMBER

 

Sandy Madar valgt som præsident for ECDN
Den årlige konference for gældsnetværket European Consumer Debt Network’s (ECDN), som Den Sociale Retshjælps Fond er medlem af, blev afholdt den 27. og 28. november. Vi var i år medarrangør på konferencen, som blev afholdt i København. Vi er glade for at kunne annonce, at Sandy Madar blev valgt som præsident for ECDN.

Karrieredag hos EAAA
D. 20 november deltog de to HR-praktikanter og en gældsmanager til karrieredag hos Erhvervsakademi Aarhus. Her var der rigtig
mange virksomheder med knap så mange studerende. Dog fik Den Sociale Gældsrådgivning præsenteret sig for flere studerende, som ikke kendte til os. Vi er derfor overbevidste om, at vi nok skal få nogle kompetente ansøgninger fra Erhvervsakademi Aarhus. 

Bisidderkursus for Den Sociale Retshjælps managere
D. 13 og 14 november afholdte Partner for Center for Frivilligt Socialt Arbejde Malene Sønderskov ‘Den gode bisidder – grundkursus’
for Den Sociale Gældsrådgivnings managere. Kurset handlede om at give viden og redskaber til, at de frivillige kan blive kompetente bisidder overfor deres klienter. Malene gav en grundig introduktion til lovgivningen og mange af de emner, som de frivillige møder i deres arbejde som managere. 

Debatindlæg i Information
Den 5. november havde vores direktør, Sandy Madar, et debatindlæg i Information om gældssanering og hvorfor det burde være et krav, at man først kan søge om det efter at have modtaget mindst en times gældsrådgivning. Du kan læse det HER.

Finans Karrieredag hos IBA
D. 1 november var DSG til Finans Karrieredag hos IBA Erhvervsakademi Kolding. Dagen startede ud med morgenmad, en velkomst ved uddannelseschef Helle Melgaard efterfulgt af et oplæg fra hver virksomhed. Her gjorde DSG sig især bemærket, da vi skilte os ud blandt banker, revisioner og ejendomsmæglere. Vores oplæg gav pote og mange studerende kom forbi vores stand til speed dating efterfølgende. I alt en vellykket dag med forhåbentlig interesserede praktikanter til efteråret 2019.

Videoer om gæld
I samarbejde med Malene Posselt ved Gøglerskolen har DSG lavet 8 videoer om gæld. I videoerne kan man lære om blandt andet RKI, gældssanering og betalingsevnen. Se videoerne HER.

 

OKTOBER

 

Svar fra Justitsministeriet på politisk henvendelse
Den 21. november 2017 sendte DSG en politisk henvendelse vedrørende domfældtes sagsomkostninger i straffesager. Den har Justitsministeriet nu svaret på. Du kan læse svaret HER.

Kursus
Den 31. oktober holdt gældsleder Thomas Christiansen et gældskursus for 9 økonomiske rådgivere fra en af landets boligorganisationer. Igennem kurset blev de klogere på, hvad en kvalificeret gældsrådgivning kræver, og de har derved fået værktøjerne til at hjælpe deres borgere endnu bedre med de gældsproblematikker, de måtte have.

Møde med Deloitte
Den 23. oktober var gældsleder Thomas Christiansen til møde med Deloitte omkring en national vidensfunktion på gældsområdet. Alle projekter, der har modtaget midler fra Socialstyrelsens økonomi- og gældspulje, var inviteret, og der kom mange gode forslag til, hvordan en national vidensfuktion skal struktureres.

Gældsmøde i Rumænien
Den 19. oktober var Direktør Sandy Madar i Rumænien for at følge op på DSGs gældsprojekt. DSG har en stor erfaring i, hvordan man opbygger en national gældsrådgivning, og vi deler gerne ud af denne, så andre kan få optimal start på deres gældsrådgivningsprojekter. Sandy vil derfor også fremadrettet rejse til Rumænien, hvor hun vil gøre opmærksom på faldgruber og ønskværdige løsninger.

Oplæg fra Forskningsklinikken for Ludomani
Fredag d. 12 oktober har DSG haft besøg af Thomas Markussen fra Forskningsklinikken for Ludomani i Aarhus. Det var et super spændende oplæg, som især vores Gældsmanagere kan bruge i deres daglige arbejde, da DSRF har klienter med gæld på grund af ludomani. Oplægget skabte nogle spændende refleksioner og værktøjer til, hvordan vi kan hjælpe gældsramte ludomaner i fremtiden. Vi håber fremadrettet på, at Forskningsklinikken for Ludomani og vi hos DSG kan hjælpe hinanden på sigt.

Møde med NVVK
Den 11. oktober var Direktør Sandy Madar til møde med NVVK. NVVK er en hollandsk organisation, som søger at øge kvaliteten af
gældsrådivning. Sandy mødtes med organisationen for at diskutere den international gældsprojekt, som DSG ønsker at lancere. DSG ønsker at skabe en europæisk platform, hvor alle lande kan bidrage med deres viden om gældsrådgivning, så vi får skabt en generel gældrådgivning af højest mulige kvalitet.

Konference Debt Advice Forum
Den 10. oktober var en travl dag, da direktør Sandy Madar også deltog i Debt Advise Forum. Konferencen blev holdt for første gang
og samlede de største europæiske aktører på kreditorområdet med henblik på, hvordan man kan samarbejde og udveksling erfaring. Her fik vi også præsenteret det internationale gældsprojekt, som vi ønsker at lancere, der skal udmunde i en europæisk platform for vidensudveksling. Projektidéen blev taget godt imod, og vi glæder os til at arbejde videre hermed.

Møde med arbejdsgruppen for vores international vidensplatform
Den 10 oktober holdt arbejdsgruppen for vores internationale gældsprojekt møde. Her blev det diskuteret, hvordan vi bedst kan
få skabt en europæisk platform til vidensdeling på gældsområdet.

Møde med Social Platform
Den 9. oktober mødtes DSG med Social Platform, som er en paraplyorganisation for alle typer brugerorganisationer i Europa. DSG mødtes med dem i et forsøg på at styrke deres fokus på gældsrådgivning og juridisk rådgivning, da størstedelen af borgerne i Social Platforms målgruppe har brug for denne form for hjælp.

Møde med Udsatterådet
Den 5. oktober holdt vores direktør Sandy Madar møde med Kirsten Munk fra udsatterådet. Her snakkede de om, hvordan gældsrådgivning er en essentiel faktor, hvis vi skal hjælpe de socialt udsatte borgere i Danmark til en bedre tilværelse.

Møde med Rambøll
I starten af oktober tog vores gældsleder Thomas Christiansen til møde med Rambøll. Her blev det diskuteret, hvordan vi har
varetaget vores gældsrådgivningsprojekt KKG, som yder gældsrådgivning til arbejdsparate borgere på overførselsindkomst og søger at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Der blev snakket om, hvordan vi har rådgiver klienterne samt hvad der kunne gøres anderledes, hvis et lignende projekt skal udføres en anden gang.

 

SEPTEMBER

 

Frivilligbørs
Den 21. september deltog Sekretariatsansvarlig Camilla Johansen i “Frivilligbørsen”, som dette år blev afholdt i Ridehuset. Her mødtes repræsentanter fra frivillige organisationer, kommunale afdelinger og private virksomheder, som hører hjemme i Aarhus Kommune. Målet var at finde nye samarbejdspartnere og lave nye samarbejdsaftaler, så vi kan løfte vores indsats op på et endnu højere niveau. Der blev netværket på kryds og tværs, og vi glæder os til at se, hvordan disse nye møder vil påvirke fremtiden.

Karrieredag på Dania
Torsdag den 20. september deltog  HR- og Kommunikationspraktikanter Louise og Karina i Karrieredag på Erhvervsakademiet Dania i Silkeborg. Med os havde vi Morten, som er gældsmanager i dette semester. Målet med vores besøg, var at promovere Den
Sociale Gældsrådgivning som en mulig praktikvirksomhed over for de mange finansøkonomer, der studere på akademiet. Det var en spændende dag, med mange interesserede kandidater, som vi ser frem til at møde i de kommende semestre. Tak til Dania for  at vi måtte deltage i det fine arrangement – vi glæder os til næste gang i afvikler karrieredag.

Debatindlæg i Jyllands-Posten: Sådan beskytter vi forbrugerne mod dårlige lån og høj gæld
Den 13. september havde vi et debatindlæg i Jyllands-posten, hvor vi fremlagde tre konkrete forslag til, hvordan regeringen
endnu bedre kan beskytte forbrugerne mod gældsproblemer. Læs det HER.

To HR-praktikanter blev inviteret til arrangmenet ‘Onboarding – Få dine medarbejdere godt ombord’
De to nye HR- og Kommunikationspraktikanter Louise og Karina var den 11. september til VirksomhedsnetværkCabi’s arrangement ‘Onboarding – Få dine medarbejdere godt ombord’. Onboarding er noget der bliver mere og mere vigtigt i forbindelse med arbejdsmarkedskulturen, hvor der bliver mangel på arbejdskraft. Mette Nørlem talte om at “medarbejderne siger op på grund af dårlig intro’. Super interessant og aktuelt. Tak til VirksomhedsnetværkCabi for invitationen og Falck for de fine omgivelser.

 

AUGUST

 

Brugernes Bazar 2018
Vi deltog d. 29. august i Rådet for Socialt Udsattes arrangement i Odense, hvor både høj og lav mødte frem for at diskutere mødet
med systemet. Det blev en kombination af debat og feststemning, der understregede hvorfor det er så vigtigt at fokusere på denne målgruppe og hvor meget, de fortjener at nogen arbejder hårdt for deres interesser.

 

MAJ

 

Åbent brev vedr. den nationale gældsrådgivning
Den Sociale Gældsrådgivning har formuleret et åbent brev til borgere og kreditorer vedrørende nedlukning af den nationale gældsrådgivning. Krav i årets gældspulje fra Socialstyrelsen har bevirket, at DSG ikke har kunnet søge midler til den nationale
gældsrådgivningsindsats, men i stedet har måttet søge til tre forskellige projekter. Der vil således forsat være gældsrådgivning, men det vil ikke være alle borgere, som kan få hjælp. Læs mere i det åbne brev HER.

Politisk henvendelse vedr. gældsansøgningspuljen
Den 8. maj 2018 har DSG sendt en politisk henvendelse vedr. Socialstyrelsens ansøgningspulje til økonomi- og gældsrådgivning
2018-2020. Henvendelsen er sendt til Socialstyrelsen, Børne- og Socialministeriet samt minister Mai Mercado. Læs henvendelsen HER.

 

APRIL

 

Besøg af DR
Den 26. april havde vi besøg af et kamerahold fra DR nyhederne. De skulle lave en historie om Søren, der trodser statistikkerne ved
at være blind, men samtidig have et job. 

 

MARTS

 

Møde med Lektor Mette Risgaard Olsen
Den 23. marts var HR- og kommunikationsansvarlig, Thyge Vendelboe, til møde med Lektor Mette Risgaard Olsen. Thyge skulle bidrage til Olsens forskningsprojekt, der omhandler studerende, hvordan man forbereder dem på praktikforløb og deres overgang fra praktik til det “virkelige” arbejdsmarked. DSG får nye hold praktikanter hvert eneste semester, og vi kunne derfor i den grad bidrage med viden til projektet.

Opsamlingsseminar – Masterplan på hjemløseområdet
Den 22. marts sluttede vores arbejde i forbindelse med masterplanen på hjemløseområdet. Vi var derfor inviteret til et opsamlingsseminar, hvor de forskellige fokusspors forslag til forbedringer på området blev kvalificeret af et borger- og ekspertpanel. Det er nu byrådet og Socialforvaltningen, der skal tage sig af det videre arbejde, og vi er spændt på at se de ændringer, som det afstedkommer.

Karrieremesse, Dania Silkeborg
DSGs HR-afdeling drog igen til Silkeborg den 22. marts. Denne gang med et specifikt fokus på de studerende fra finansøkonomi. Finansøkonomer udgør en vigtig del af vores gældsrådgivning og vi er derfor altid på udgik efter nye, dygtige rådgivere.

Karrieredag, Erhvervsakademi Aarhus
Den 21. marts deltog Den Sociale Gældsrådgivning i Erhvervsakademi Aarhus’ karrieredag. Her havde vi en stand, hvorfra vi forsøgte at rekruttere de studerende til at blive frivillige eller praktikanter hos os.

Oplæg, Dania Silkeborg
Den 20. marts var Den Sociale Gældsrådgivnings HR-afdeling på besøg hos Dania Silkeborg, hvor de forsøgte at rekruttere nogen
af de dygtige elever til at blive gældspraktikanter hos os.

Morgenseminar om gæld og trivsel
Den 19. marts var Politisk Konsulent Dea Dalbjerg til morgenseminar om økonomisk mistrivsel blandt unge voksne. Seminaret var
arrangeret af Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden og omhandlede den rapport, som de har udarbejdet om emnet.

Temadag om Medborgerskab og Kriminalitetstruede Unge
Den 15. marts gik turen til Odense, hvor Socialministeriet afholdte temadag om Medborgerskab og Kriminalitetstruede Unge. Defactum og Odense Kommune præsenterede ‘En vej ind’, som er en kriminalpræventiv indsats, med både succeser, udfordringer og gode råd. Aydin Soei holdte oplæg med udgangspunkt i sin bog “Vrede Unge Mænd: Optøjer og kampen for anerkendelse i et nyt Danmark”. Til temadagen havde vi både mulighed for at hente inspiration, til vores arbejde.

Masterplan på hjemløseområdet – fokusspor om beskæftigelse
Den 15. marts deltog DSG i et såkaldt “fokusspor” i forbindelse med den masterplan, som der er ved at blive udarbejdet på hjemløseområdet. Her diskuterede vi, hvilke indsatser, der skal til for at få hjemløse ind på arbejdsmarkedet. DSG advokerede for at de har brug for omfattende juridisk rådgivning og gældsrådgivning for at kunne overskue hverdagen og begå sig i et arbejde.

Gældsrådgivning i praksis
Den 13. til 15. marts underviste DSGs s gældsleder, Thomas Christiansen, i hvordan man udfører en kvalificeret og helhedsorienteret gældsrådgivning. Blandt eleverne var folk fra forskellige leje- og boligorganisationer, socialrådgivere og en enkelt mand fra bankverdenen.

The Money Advice Service
I Den Sociale Gældsrådgivning forsøger vi hele tiden at udvikle vores rådgivning, og arbejder også fortsat på, at vi i Danmark får en national standard for gældsrådgivning. Derfor var vores direktør Sandy Madar den 6. marts i London for at besøge The Money Advice Service, som led i et forsøg på at udbygge et internationalt samarbejde baseret på tværnational erfaringsudveksling.

RCJ Advice &a Citizens Advice Islington
I forbindelse med sit besøg i London den 6. marts, besøgte DSGs direktør Sandy Mandar The Royal Courts of Justice Advice & Citizens Advice i Islington for at se, hvordan gratis gældsrådgivning og juridisk rådgivning er integreret i det engelske retssystem. 

Masterplan på hjemløseområdet – fokusspor om beskæftigelse
Den 5. marts deltog DSG i et såkaldt “fokusspor” i forbindelse med den masterplan, som der er ved at blive udarbejdet på hjemløseområdet. Her diskuterede vi, hvilke indsatser, der skal til for at få hjemløse ind på arbejdsmarkedet. DSG advokerede for at de har brug for omfattende juridisk rådgivning og gældsrådgivning for at kunne overskue hverdagen og begå sig i et arbejde.

Opstartsseminar, Masterplan for hjemløseområdet
Den Sociale Gældsrådgivning deltager i kommunens  masterplan for hjemløseområdet. Politisk Konsulten Camilla Johansen og direktør Sandy Madar var derfor til et opstatsseminar, hvor kommunens tidligere erfaringer samt de nuværende indsatser blev fremlagt. Derudover blev de forskellige arbejdsspor præsenteret. DSG skal bidrage med forslag til, hvordan vi får hjemløse i beskæftigelse. Vi glæder os til at tage del i arbejdet og vil naturligvis understrege vigtigheden af juridisk rådgivning og gældsrådgivning.

Performancekultur
Den 1. marts var en repræsentant for vores  sekretariat til et oplæg om performancekultur arrangeret af Intenz. Her lærte vi om vigtigheden af at italesætte, hvilke mål man gerne vil nå, og hvordan man klæder medarbejderne på til at kunne opnå disse mål.

 

FEBRUAR

 

Optagelse til informationsvideoer på Gøglerskolen
Den 27. februar planlagde vi sammen med Gøglerskolen optagelserne til DSGs gældsinformationsvideoer. Vi ser frem til et godt samarbejde, så vi til sommer kan præsentere nogle oplysende og praksisorienterede videoer. 

Forandringsworkshop, Masterplan for hjemløseområdet
Den Sociale Gældsrådgivning deltager i kommunens masterplan for hjemløseområdet. Politisk Konsulten Camilla Johansen og direktør Sandy Madar deltog derfor i en forandringsworkshop, hvor baggrunden for og formålet med masterplanen blev præsenteret, og der blev givet umiddelbare bud på, hvilke forhold der fremadrettet skulle være fokus på.

Foredrag om CRS
Den 22. februar var en repræsentant for Den Sociale Gældsrådgivnings sekretariat til et oplæg arrangeret af Cabi om CRS-modellen. Her var fokus på, hvordan vi løfter i folk, og derved sikre os at alle bliver en del af arbejdsmarkedet – også de som har ekstra udfordringer.

Awardshow med Streetmanager på Nørrebro
Den 19. februar afholdte StreetManager Awardshow i samarbejde med MultiCreative Studios på Spillestedet Stengade. Her præsenterede 13 forskellige unge fra Nørrebro deres egne sange. MultiCreative Studios har hjulpet dem med at skrive teksterne, lave beatet og udforme deres sceneoptræden. 

NVVK
Den 9. februar gik turen igen til Utrecht i Holland for at mødes med NVVK. NVVK er en sammenslutning af offentlige institutioner og private organisationer, som beskæftiger sig med gældsrådgivning samt hvordan man forebygger overgældssætning. Her fortalte vi om de nyeste tiltag på gældsrådgivningsområdet i Danmark og diskuterede det internationale samarbejde fremadrettet.

 

JANUAR

 

Gældsundervisningsvideoer og Gøglerskolen
Den Sociale Gældsrådgivning vil i løbet af foråret 2018 lave en række videoer om gæld og de problematikker, der knytter sig
hertil. Videoerne omhandler f.eks. budget og betalingsevne, fogedretsindkaldelse og gældssanering. Det er Gøglerskolen, der vil stå for at producere videoerne, og vi glæder os meget til at se det endelige resultat.

Møde med direktøren for Borgerservice
Den 11. januar var Thyge Vendelboe, leder af Sekretariatet, til møde med direktøren for borgerservice Aarhus. Her gik
snakken på, hvordan vi gennem et stærkt samarbejde bedst muligt hjælper borgerne i Aarhus Kommune. Her blev der også aftalt et senere møde med lederen af Opkrævning, som skal holde et oplæg om MitBetalingsoverblik. Herved får vi som rådgivningsorganisation viden om et af de værktøjer, som kan bruges i mødet med borgerne. Mødet førte også til, at DSG blev en del af Mødeforum om Borgerservice og Udsatte Borgere.

Møde med Kriminalforsorgen – økonomisk støtte
Den 12. januar var lederen af Fængselsrejseholdet, og Sandy Madar, direktør for DSG og DSRF, til møde med Kriminalforsorgen angående mulig økonomisk støtte til projektet Fængselsrejseholdet. Eftersom staten ikke længere støtter Fængselsrejseholdet bliver vi nødt til at finde økonomisk støtte andetsteds. Det er vores håb, at Kriminalforsorgen vil være behjælpelige med en fast støtte til projektet sammen med kommunerne, da det er i alles interesse, at projektet fortsætter.

Møde med Kriminalforsorgen – Screeninger
Den 12. januar var DSG til møde med kriminalforsorgen ang. LS/RNR-screening og MOSAIK-samtaler i KiF. Kriminalforsorgens sagsbehandlere screener den indsatte inden løsladelse fra KiF for at vurdere risikoen for tilbagefald til kriminalitet. I denne screening er der ikke taget højde for problematikker som gæld og jura, hvilket vi mener er med til at øge risikoen for recidiv. Vi talte derfor om, hvordan man kan forbedre screeningen, således at færre fortsætter i en kriminel løbebane. 

Møde med Alternativet og Enhedslisten ang. sagsomkostninger
Den 8. januar var Politisk Konsulent, Amalie Hermansen og Direktør, Sandy Madar, til møde med politikere fra Alternativets og
Enhedslistens folketingsgruppe. Her snakkede vi om sagsomkostningers betydning for indsatte/løsladte. Det er vores erfaring, at mange løsladte har svært ved at blive resocialiseret tilbage til samfundet pga. deres store gæld til sagsomkostninger. Vi var derfor til mødet for at diskutere løsningsforslag. I DSG foreslår vi at lave gælden indkomstreguleret, hvilket vi har fremlagt for politikerne.

Møde med Cevea
Den 4. januar var vi til møde med Cevea ang. gældsrådgivning og gælds betydning for udsatte borgere. Cevea overvejer at
forske yderligere i dette, hvilket er til gavn for os, da det er endnu en tænketank der kan støtte op om vigtigheden af gældsrådgivning. De er særligt interesseret i de samfundsmæssige gevinster ved at give udsatte borgere kvalificeret gældsrådgivning.